Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opsøgende Team

Det Opsøgende Team i Fritidscenter Vanløse arbejder med socialt udsatte og kriminalitetstruede børn og unge op til det 18. år. Teamet dedikerer sig til at identificere, støtte og hjælpe børn og unge, der befinder sig i risiko for ensomhed eller for at blive involveret i kriminalitet eller generelt er i en sårbar situation. Teamet består af 3 opsøgende medarbejdere, som alle har en pædagogisk baggrund og stor erfaring inden for socialpædagogisk arbejde.

Det Opsøgende Team arbejder tværprofessionelt og samarbejder tæt med lokale myndigheder, SSP, skoler, ungeværker og samfundet generelt. Vi bruger vores netværk til at bro bygge de unge videre til relevante tilbud eller aktiviteter som fx fritidsjob, foreningsliv, ungdomstilbud eller uddannelse.

Opgaven omfatter bl.a. at etablere tillid til de unge, yde rådgivning og støtte, identificere potentielle problemer og risikofaktorer samt hjælpe med at finde positive alternativer og muligheder for de berørte børn og unge. Målet er at forebygge ensomhed og kriminalitet og styrke de unges muligheder for at leve et sundt og lovlydigt liv. Vi arbejder bl.a. opsøgende på gadeplan, for at afdække relevante og aktuelle hotspots i lokalområdet.

Vi er i teamet uddannet i relation og genoprettende praksis, samt flere forskellige didaktiske og evidensbaseret pædagogiske tilgange, som vi dagligt benytter os af i vores arbejde med de unge.

Vi har base på Ungeværk VBUC, Ålekistevej 159, 2720 Vanløse.

Kontakt:

PML:

Jeppe Sundberg
Tlf.: 2479 1605
Mail: rz3r@kk.dk

Teamkoordinator:

Daniel de Oliveira
Tlf.: 2052 5166
Mail: rw37@kk.dk